Konstruktive løsninger

Konstruktive løsninger på fødevarerkrisen, som også vil hjælpe vores natur

Jeg er klar over, at følgende forslag kan fremkalde protester fra landbrugets side, men landbruget er nødt til at erkende, at dets rolle har ændret sig meget. Der er bred enighed om, at landbruget er blevet til industrivirksomheder. Derfor er det også rimeligt at stille de samme krav til landbruget, som vi gennem de sidste årtier har brugt for at få styr på industrien, da den udgjorde et problem for miljøet. Specielt svineproducenterne føler sig forfulgte af miljøfolk og bekymrede politikere. Jeg er sikker på, at de forurenende industrivirksomheder også følte sig uretfærdigt behandlet i sin tid. Men I dag kan vi nok være enige om, at vi burde have grebet ind langt tidligere. Den mulighed har vi nu med landbruget. Samfundsøkonomisk ville det også have været fornuftigt, da vi i dag fortsat bruger enorme summer på af rette op på tidligere tiders ubetænksomhed. Generelt er det vigtigt at fokusere på de mindre landbrugs muligheder for at producere kvalitetsfødevarer på en miljømæssig hensigtsmæssig måde. Der vil uden tvivl være gode økonomiske muligheder i export af sådanne varer.

Det er nu der skal sadles om, ikke kun for miljøet og den 3 verdens skyld – men også for at Danmark i en verden i forandring gerne skulle være konkurrencedygtig og igen komme på verdenskortet som et land, der tager miljø og den 3 verdens problemer alvorligt.

Der skal sættes ind på følgende områder: 1. Øjeblikkeligt stop for brugen af fødevarer til brændstof og i stedet satsning på udvikling af bæredygtige alternativer. Der er et utal af muligheder, som inden for få år vil være rentable. 2. Begrænsning af svineproduktionen for en periode, indtil der er ro om fødevarepriserne. Der opfedes årligt 26 millioner svin i Danmark med fødevarer. Det er meget svært at se det rimelige i det, når der er mangel på de samme fødevarer andre steder i verden. 3. Støtte til etablering af gylleseparator i følsomme naturområder. Sådanne anlæg kan reducere kvælstof forureningen med mindst 30 procent. Disse 3 tiltag vil kunne mindske behovet for landbrugsjord og gøre det muligt at suspendere braklægningens ophør, indtil der er fundet løsninger som til fulde beskytter miljøet.

Et trist eksempel på ødelæggelse at natur, i hensynsløs jagt på jord. Nedbrydningsaffald og overskudjord fra en gårdombygning på Kordamgård ender som opfyldning i den smukke erosionssidedal, en sidedal til Onsild ådal. Dalen er efter opfyldningen blevet til en mark. Billederne er taget af en lokal beboer den 1 maj 2008.

På længere sigt (max 2 år) vil en omfordeling af landbrugsstøtten således, at miljøet bliver tilgodeset, være fornuftig. Derved kunne man stoppe brugen af pesticider og gødning i en afstand af 100 meter fra vådområder. Arealerne skal dog fortsat kunne bruges landbrugsmæssigt, men på naturens vilkår. Eventuelt kunne åernes næringsindhold benyttes ved at lade dem oversvømme græsmarkerne, i stedet for at oprense dem for meget. Alle dræn skal, hvor det er muligt, løbe gennem en nyetableret sø, så udledningen af næringsstoffer opsamles og begrænses mest muligt. For at landbrugsjord må opdyrkes, skal den være af en rimelig kvalitet. Derved spares en stor udledning af næringsstoffer til vores fjorde, og risikoen for iltsvind og fiskedød mindskes. Disse jorder vil også være særdeles velegnede som udviklingsområde for en af vores mest truede naturtype, overdrev. Overdrevene og engene vil ligeledes være velegnede til produktion af miljøkød, uden at miljøet belastes. Brug af kvælstoffer og pesticider inden for en radius af 50 meter fra beskyttet natur stoppes, øjeblikkelig stop for rydning af hegn mellem markerne og nedlæggelse af markveje, så disse vigtige  levesteder fortsat kan udgøre spredningskorridor og ynglested for vores dyreliv.

Et eksempel på landbrugsdrift der tager hensyn til miljøet og dyrevældfærd. Foto Peder Størup Linådalen 2007.