Beskyttede søer opdyrkes i Danmark

Skrevet af Peder Størup

Naturbeskyttelse.dk har set nærmere på, hvordan landbruget forholder sig til vores småsøer og vandhuller. De foreløbige resultater peger desværre på omfattende ødelæggelser. Der er stærke indikationer på, at et stort antal vandhuller er blevet ødelagte og opdyrkede de sidste 10 år.  Der er fundet mange eksempler på, at  småsøer opfyldes og dyrkes på trods af, at disse vigtige biotoper i årtier har været beskyttede af loven. Derudover  er de søer, som fortsat er beliggende i landbrugslandet, ofte blevet pløjet firkantede og er  næringsbelastede med ringe værdi som levested for det vilde dyreliv.  Det paradoksale er, at disse forsvundne søer fortsat er en del af den nationale opgørelse over antallet af søer i Danmark. Det areal, som ifølge myndighederne er natur i Danmark, er reelt væsentlig mindre end angivet og eksisterer kun som tal i officielle opgørelser.

Eksempel: Som det ses på korttegningen foretaget mellem 1900 og 1960, fremgår 3 søer markeret med den røde ring. På kortet er der mere end 30 søer og små vandhuller tegnet ind.

Når vi kommer til 2006 er de 3 søer væk, og fremgår kun med den blå markering som skulle have beskyttet dem mod opdyrkning.  De mere end 30 søer fra det historiskekort er reducere til ca 6 naturbeskyttede søer i 1995. I 2006 var der med lidt god vilje ca 3 søer tilbage. Luftbillede fra Cowie